- Da Beatles chokerede verden, var der næppe nogen, som kunne se den flodbølge, som de sendte ud over hele kloden. Som en brutal Tsunami spredte rocken sig ud over verden, og som verden udviklede sig, så gjorde den hårdhed og brutalitet, som musikken i dag bliver spillet med, det samme.
Et samlingspunkt
- Der er mange, som i dag omtaler rocken som en stor familie, og at man er presset af moderne Rap, samt at rocken er ved at dø.
- At rocken er en stor familie, kan der være noget om, men så er det klart at Heavy Metal er den del af familien, som du låser inde i kælderen, og som man ikke taler om ved de fine familiemiddage.
- Der er mange former for Heavy Metal, fra det nye britiske med bands som Iron Maiden, Saxon, Judas Priest og Motorhead som nogle af de mere kendte. Bands som spillede hårdt og højt og som stod i en stærk kontrast til den musik, som punken havde været i 70’erne. Hos de nye bands var der en meget mere stringent holdning til musikken, der var faste rammer, og det var tydeligt at høre, de havde lyttet til både de klassiske bands og til klassisk musik, når du ser på hvordan deres musik er bygget op.
Hvad rocken blev
- Der er en del kendetegn for den del af Heavy Metal, som kom til at være noget, mange andre bands tog til sig, og mange stadig bruger i dag.
- Den magiske lyd af to guitarer er en af de ting som denne bølge af britisk Heavy Metal bragte med sig, at du skabte en meget større lyd med to guitarer, som simultant spillede det samme, og som begge kunne agere som både lead og som rytme, noget som stillede store krav til dem begge og deres evne til at mestre deres instrument.
- De fleste af dem, som var en del af denne bølge havde forsangere som lagde sig meget op af sangere som Ronnie James Dio, en legende som tog over for Ozzy Osbourne i Black Sabbath, da deres veje skiltes på grund af det massive stofmisbrug, Ozzy var ude i.
De store stemmer
- De forsangere, som meldte sig under fanerne på denne skole, lagde stor vægt på en stor stemme som matchede musikken, en stemme som efterfølgende er blevet defineret af sangere som Bruce Dickinson, en mand som efter sigende kunne glatbarbere en ged på 400 meters afstand, og som har en spændvidde på mere end tre fulde oktaver, noget som kræver meget træning og som de færreste kan opnå.
- Der er mange som den dag i dag omtaler den bølge af bands, som dem der definerer Heavy Metal scenen, og at det var de gyldne år for Rock og Heavy Metal, og det er der, hvor meget af det bedste Heavy Metal blev skrevet.