Fyr op for din træning

Musik er med til at præge vores humør, og det kan i dén grad være med til at skabe stemning. I den forbindelse kan musik være med til at give os energi, og det kan være særlig gavnligt, hvis man ønsker at give den gas i sin træning.

Ikke nok med at det kan være rart at lukke verden ude og fokusere på sin træning, så kan musik faktisk også være med til at øge varigheden af din træning. Det tyder på, at musik simpelthen kan være med til at distrahere dig, så du føler dig mindre udmattet, når du træner. Det vil sige, at træningen opleves mindre hård, når der trænes til musik.

Du har nok selv oplevet, at rolig musik kan være med til at afslappe dig. På samme måde virker det til, at musik med et højt tempo kan være med til at give dig energi. Det tyder på, at du kan få stor gavn af at lytte til musik med et højt tempo, når du konditionstræner. Et studie har nemlig vist, at musik med et højt tempo under træning resulterede i en mindre opfattet udmattelse og en længere træningsvarighed. Ydermere kan musikken få dig til at lukke dig ind i din egen verden og fokusere på det, du er i gang med, mens du lukker alt andet ude.

Foruden at øge vores energi og gøre os mentalt klar, påvirker musik vores neurotransmittere i hjernen og vores reflekser. Det tyder på, at vores hjerne skaber en forbindelse mellem vores neuroner og den musik, vi hører. Vores områder i hjernen, der forbinder vores hørelse og vores motorik, og vores neuroner svinger i takt, og det gør det eksempelvis lettere for os at løbe.

Det, der er vigtigst, er, at du lytter til noget musik, du godt kan lide. Du kan sikkert forestille dig, at det vil mindske din motivation til at træne, hvis du lytter til musik, du ikke bryder dig om. Du vil herved få lyst til at afslutte din træning hurtigst muligt, så du kan komme videre. Omvendt vil musik, du rigtig godt kan lide, få dig til at træne længere og med mere glæde og motivation. Mange fitnesscentre spiller musik fra diverse højtalere i centret. Det er dog ikke altid, det falder i alles smag, da vi alle har meget subjektive holdninger til, hvilken type musik, der er god, og hvilken type musik, der er dårlig. Du kan selvfølgelig vælge at træne til din egen musik med høretelefoner, men mange er også begyndt at lave et træningsrum derhjemme, hvor de kan afspille musik, som det passer dem.

Særligt mens centrene har været lukket, har folk givet den gas derhjemme, og utallige butikker sælger nu træningsudstyr til hjemmet. Det er både blevet billigere og nemt at træne derhjemme, og du kan både anskaffe dig løbebånd, cykler, vægte og meget mere til fornuftige priser. Hvis du vælger denne løsning, kan du fyre op for lige den musik, du har lyst til, og få mest muligt ud af din træning.