Porrer til heavy metal koncerter

Heavy metal koncerter er ikke de mest stilfærdige musikalske begivenheder, der findes, og der knytter sig nogle gange nogle mærkelige ritualer til koncerterne, som der ikke rigtig er nogen forklaring på. For eksempel er der flere gange blevet smidt porrer op på scenen ved heavy metal koncerter. I Aalborg skete det for et par år siden ved en heavy metal festival, Aalborg Musik Festival, og begivenheden medførte, at der så efterfølgende ligefrem blev indført en porre-politik.

Man har hørt om lignende episoder ved andre heavy metal koncerter, blandt andet i Tyskland. Om det skyldes, at tilhørerne til heavy metal ikke kan lide porrer og derfor hellere vil bruge dem til at smide efter de udøvende musikere, skal vi ikke kunne sige. Men træls er det for en guitarist at få en porre i hovedet – det kan faktisk slå en ganske eftertrykkelig lussing.

De, der rent praktisk får tingene til at fungere, roadierne, synes også, at de henslængte porrer er trælse at have med at gøre.. når de ligger på de transportvogne, der bruges, når højttalere og andet udstyr skal flyttes fra sted til sted mellem koncerterne.

I Aalborg endte man som nævnt med at forbyde at tage porrer med til koncerterne. Men så tog koncertgængerne bare gulerødder og agurker med i stedet, men dem må de have spist selv, for de blev ikke smidt op på scenen til musikerne.

At det lige skulle blive porrer, der blev kasteskytset til en heavy metal koncert, kan man nok ikke lige give noget god forklaring på, men heavy metal er i forvejen kendt for ritualer og et univers, der nogle gange dyrker det særlige og det lidt bizarre. Også de tatoveringer, som mange, både musikere og tilhørere, kan finde på at få lavet, knytter an til det voldsomme og nogle gange ligefrem satanistiske univers.